Perler og månesten

Månesten og perler er begge kendt for deres smukke, bløde glød. I både perler og månesten kan der desuden forekomme et vidunderligt farvespil, som tilføjer dem et vidst skær af mystik. Begge passer de utroligt godt til juni, der med sine varme sommernætter giver rig mulighed for behagelige måneskinsture.

Fakta om månesten

Månesten er en type feldspalt. Feldspalt er i sig selv ikke en sjældenhed, idet 60% af jordskorpen består af denne type bjergartsdannede mineral. Den særlige type feldspalt, som går under navnet månesten, er imidlertid både sjælden og værdifuld. Månesten er relativt bløde, og når kun op på en 6’er på Mohs’ skala. Månesten kommer i flere farver: Farveløs, champagne, gullig, brunlig, blålige og grønlige nuancer. De slibes oftest i cabochon facon (halvkuppel).

Hertil har månesten et hvidligt eller blåligt skær, som kan ses, når man vender og drejer stenen. Dette fænomen hedder ”adularescens”, og skyldes måden hvorpå stenen er opbygget. Månesten består nemlig af skiftende plader af albit og kalifeldspat. Det smukke skær kommer, når lyset reflekteres på de mange grænseflader. Des tyndere pladerne er, des flottere og tydeligere bliver skæret. Især farveløse månesten kan have et flot regnbueskær.

Månesten findes i bl.a. Norge, Polen, Amerika, Indien, Brasilien, Myanmar, Madagaskar og Tanzania.

Månestenens symbolik og historie

Månesten har været beundret og brugt i mange tusind år. I nyere tid har de været særligt eftertragtede i art nouveau-perioden i det 19. Århundrede. Herhjemme har Georg Jensen også været betaget af den fine sten, hvorfor han brugte den i flere modeller. Forskellige kulturer har anset månestenen for at være symbol for forskellige ting – men ofte har symbolikken og overtroen knyttet stenen til månen. Således har nogen troet, at månesten stammede fra vulkaner på månen. Andre har troet, at man med en månesten i munden ved fuldmåne kunne spå om fremtiden. Romerne troede, at stenene var måneskinsdråber. Udover forbindelsen til månen, har stenen også altid haft en tæt forbindelse til den romantiske kærlighed.

Fakta om perler

Alle bløddyr med skal, kan lave perler inde i sit væv. Dette skyldes, at dannelsen af perler er en forsvarsmekanisme mod fremmedlegemer såsom sandkort og parasitter. Ved at pakke fremmedlegemet ind i perlemor, undgår bløddyret at tage skade. Det er imidlertid kun de bløddyr, hvis skal er af perlemor, som også danner perler af perlemor – og det er kun dem, der bliver anvendt i smykker. Perler er ikke særligt hårde (3,5-4,5 på Mohs’ skala). De tåler heller ikke parfume og kosmetik særligt godt.

Alt efter hvilken type bløddyr/musling, der er tale om, er der forskel på både perlens farve, størrelse og struktur. Perler kommer i mange andre farver end hvid. I Caribien lever den lyserøde vingesnegl, som laver rosa perler. I Sydøstasien lever en anden snegl, som laver store orange perler, dog er det almindelige brugte inden for smykker perler fra muslinger, hvor Akoya muslingen er den mest udbredte til saltvandsperler. Udover de hvide og lyse cremede farver, findes der også grå og sorte perler, med mange forskellige farve nuancer i, det er normalt vis South Sea og Tahiti perler. I Norden har vi bl.a. blåmuslingen og østersen, som danner perler af perlemor.

Der findes både muslinger, som laver perler, i saltvand og i ferskvand. Førstnævnte laver kun én perle ad gangen, mens sidstnævnte kan lave mange perler ad gangen.

Forskellen på naturperler og kulturperler

Måske du har hørt udtrykkene ”naturperler” og ”kulturperler” før. Begge typer perle dannes i levende muslinger. Den førstnævnte dannes af bløddyret selv, helt uden menneskelig indgriben. Den anden type dannes ved, at perlefiskere indsætter et fremmedlegeme i muslingerne, som så – over en længere periode – pakker det ind i ægte, naturligt perlemor, derfor hedder det kulturperler. Naturperler er meget dyre, idet de er enormt sjældne (kun 1 promille af verdens samlede antal perler er naturperler).

Perlens symbolik og historie

Fordi perler ikke holder sig så godt som ædelstene, så kan det være svært at sige noget helt præcist om, hvornår man begyndte at bruge dem i smykker. Et af de ældste fund stammer fra en kongegrav i Egypten. Her fandt man i en sarkofag en perlekæde, som er blevet vurderet til at være ca. 4.300 år gammel. Da naturperler er sjældne, har de igennem historien været meget værdifulde. I antikken blev der sågar indført lov om, hvor mange perler man måtte bære, fordi der var så få i omløb. Grundet deres skønhed og høje værdi var perler den foretrukne smykkesten, lige indtil man i 1600-tallet begyndte at brilliant-slibe diamanter – så indtog de førstepladsen. Det var først i starten af 1900-tallet, at man begyndte at dyrke kulturperler.

Perler symboliserer rigtigt mange ting – bl.a. uskyld, skønhed, rigdom, fuldkommenhed (grundet dens runde form), frugtbarhed og (gen)fødsel. Ligesom med månestenen er perlen også ofte blevet forbundet med månen. Den græske gudinde Afrodite skulle desuden, ifølge græsk mytologi, være blevet til, idet Zeus gennembrød en muslingeskal som et lyn.