Diamanter, fakta og historie

2018-04-01 / af Ole Mørck

Med sin klare glød og glitter, passer diamanten perfekt til forårsfriske april: Den strålende himmel og naturen der står ny og funklende. Navnet ”diamant” kommer af det græske ord ”adamas”, som betyder ”den ubetvingelige”. Et mere passende navn kunne diamanten ikke have fået, idet den ligger på en 10’er på Mohs’ skala, og er det hårdeste materiale på Jorden. Derfor bliver diamanten også brugt til mere og andet end bare pynt – den bliver brugt til at skære andre hårde materialer med. Samtidig er det også kun diamanter, der kan slibe andre diamanter.

Smykkediamanters kvalitet vurderes ud fra de fire C’er: Carat (vægt), color (farve), clarity (klarhed) og cut (slibning). Herunder kan du læse mere om alle fire parametre.

 

Carat og farve

”Carat” skal ikke forveksles med ”karat”. Karat er en måleenhed for gulds renhed, hvorimod carat er en vægtenhed, som bruges om diamanter. Der går 5 carat på 1 gram, hvorfor 1 carat er det samme som 0,2 g. Denne lille vægtenhed er praktisk, fordi diamanter som regel ikke vejer ret meget. Tænk bare på hvor små diamanter, der sidder i smykker. Verdens største diamant er således kun på lige over 3.000 carat.

Når du tænker på diamanter, så tænker du højst sandsynligt på de hvide/gennemsigtige diamanter. Disse består af ren carbon. Faktisk kommer diamanter, som de eneste ædelstene i verden, i alle farver. Særlige nuancer af gul og brun kaldes ”champagne”. Disse nuancer kommer af, at der er nitrogen i krystalstrukturen, og de er den mest almindelige farve diamanter.

De mest sjældne og værdifulde diamanter, er dem, som går under betegnelsen ”fancy”. Fancy dækker over alle diamanter, som har en tydelig farve. De absolut mest eftertragtede er de røde, pink, blå og grønne diamanter. Helt hvide diamanter er lige så sjældne, som de farvede fancy diamanter. For at bestemme en diamants farve nøjagtigt, må vurderingen finde sted før diamanten sættes i smykke, da metallets farve vil forstyrre farvebilledet. De oftest brugte sten er de hvide sten kaldet wesselton og top wesselton.

 

Klarhed og slibning

En diamants klarhed bliver bedømt ud fra, hvor mange indeslutninger der er i den. Indeslutningerne kan være flere ting. Det kan fx være sprækker og revner i krystallet eller indesluttede kulpartikler. For at vurdere en diamants klarhed, er det nødvendigt både at have den rette erfaring og det rigtige udstyr. Diamanten skal nemlig forstørres 10 gange, før det er muligt at afgøre, hvor klar den er. Ligesom med farvebestemmelse, er det også her nødvendigt, at diamanten ikke sidder i et smykke. Klarheden har stor betydning for både diamantens udseende og pris. Des flere og større indeslutninger, des mindre vil den glitre. Det er nemlig diamantens exceptionelle evne til at reflektere lys, som gør, at den funkler så smukt. Hver indeslutning bryder lyset, således at det går ind i diamanten, men ikke bliver reflekteret tilbage ud til beskueren. Ved bedømmelse af klarhed bruges betegnelserne: LC, VVS, VS, Si, P1, P2, P3

På samme måde påvirker slibningen diamantens glans. Slibes den med forkerte proportioner, vil lyset ikke blive kastet optimalt tilbage ud af diamanten. Der findes dog mere end én rigtig måde at slibe diamanter på, hvorfor de fås både i dråbeform, oval, firkantet (”cushion”), hjerteform og den traditionelle runde form. Sidstnævnte kaldes for en brillant slibning, og den er den mest populære slibning. En sådan slibning giver diamanten 57 facetter, som gør, at diamanten funkler helt exceptionelt.

Kun i sjældne tilfælde anvendes rå, uslebne diamanter i smykker.

 

Diamantens symbolik og historie

Diamanter findes i bjergarten kimberlit, og dannes 140 – 250 km nede i jorden. På denne dybde er der både et højt tryk og meget varmt – hvilket er nødvendigt for dannelsen af den næste ubrydelige krystalstruktur, som diamanten har. Efter dannelsen bevæger diamanterne sig langsomt op til Jordens overflade. Men det er en lang rejse, for det tager flere millioner (nogle gange milliarder) år, for de små ædelstene at komme hele vejen op til overfladen.

Hos guldsmede verden over er diamanten den mest brugte ædelsten i smykker, såsom i forlovelsesringe og vielsesringe. I Indien har diamanten været kendt og brugt siden omkring 800 år f.v.t. – men det var først i 1600-tallet, at den rigtig blev kendt i Vesten. I dag udvindes diamanter både i Australien, Canada, Angola, Rusland, Brasilien, Venezuela, Sydafrika, Congo, Indien og Kina, med flere. Netop fordi diamanter er hårdføre, smukke og værdifulde, så er de blevet symbol på rigtigt mange ting: Fra den uforgængelige kærlighed og skønhed, til rigdom og magt. Når man har været gift i 60 år har man ”diamantbryllup” og efter  65 år, hedder det ”krondiamantbryllup”, idet kærligheden har varet længe nok til at kunne klassificeres som ubrydelig og evig.

billede af Diamanter, fakta og historie