Smaragd

2018-05-01 / af Ole Mørck

Med sin intense dybgrønne farve, passer smaragden godt til maj måned, hvor det danske landskab for alvor er blevet grønt og frodigt. Navnet ”smaragd” kommer af det græske ”maragdos” fra sanskrit ”marakta”, og er af semitisk oprindelse – og smaragd betyder selvfølgelig ”grøn sten”.

Fakta om smaragden

Smaragder er, ligesom akvamariner, en form for beryl. Beryl er et mineral, som i sig selv er farveløst. Beryl former heksagonale krystaller. Det er når der optræder metal i krystalgitteret, at beryl får forskellige farver – i tilfældet med smaragd er det hovedsageligt krom, der giver den flotte grønne farve. Men da det er meget sjældent, at beryl og krom findes samme sted, er smaragder også meget sjældne – faktisk sjældnere end diamanter!

Smaragd har, ligesom akvamarin, en hårdhed på 7,5-8 på Mohs’ skala (som går op til 10). Dog er smaragder sarte over for slag, hvilket har betydning for den form, de slibes i. Oftest er de derfor ”trappeslebet” med rektangulært eller kvadratisk omrids og med afrundede kanter, da denne form gør ædelstenen mindre udsat. Denne facon kaldes derfor populært for en ”smaragdslibning”.

Urenheder i smaragder kaldes populært for ”urtegårde”. Disse urenheder optræder ofte i smaragder, og kan være mange ting: Hulrum, gas, væske og krystaller af andre sten. Ved behandling med olie, bliver sprækker og urtegårde mindre synlige. Derfor er næsten alle smaragder oliebehandlede med en farveløs olie.

Smaragdens vej til Europa

Det var først da Niccoloò og Maffeo Polo (hhv. Marco Polos far og onkel) vendte hjem til Venedig fra deres rejse til Kina og Mongoliet i 1200-tallet, at smaragder gjorde deres entré på det europæiske marked. Efter sigende er det nemlig med Polo brødrene, at smaragder første gang nævnes i europæisk sammenhæng. Hertil var det først ved handel med netop disse lande, at smaragder blev tilgængelige for det europæiske publikum. Det var imidlertid ikke før spanierne erobrede Sydamerika i 1500-tallet, at smaragder blev mere almindelige. I dag er de største forekomster af smaragder nemlig at finde i Columbia. Men også Brasilien, Zambia, Zimbabwe, Tanzania og Pakistan har smaragdminer.

Smaragden i det danske kongehus

Rundt omkring i verden findes der mange imponerende smaragder. Heriblandt i Wiens skatkammer, hvor man kan se en 12 cm høj krukke til salve, som er skåret ud af en enkelt smaragd. Et andet godt eksempel findes i Iranian National Treasury, hvor den tidligere kejserinde Farahs berømte smaragdbesatte diadem er at finde. I Danmark finder man dog én af de mest imponerende smaragdsamlinger – midt blandt vores kronjuveler. Sættet består af en halskæde, en broche, et diadem og to øreringe. Det er både antallet og kvaliteten af smaragderne, som har givet sættet rygte for at være én af verdens fineste smaragdsamlinger. Smaragderne var tilbage i 1723 en gave fra Christian den 6. til dronning Sophie Magdalene. Det var Sophie Magdalene, som startede traditionen for at lade sine smykker gå i arv til kongehuset, for at sikre, at danske dronninger altid ville have fine smykker at gå med.

billede af Smaragd